Her bringes eksempler på konstruerede elevanalyser.

Det skal understreges, at disse analyser er udarbejdet af en lærerstuderende og er dermed ikke autentiske!

​

Eksempel 1:

Angst af Tom Kristensen (Kristensen, 2001/1930)

​

Konkretion og forforståelse

Digtets titel indikerer, at vi skal til at opleve et eksistentielt digt med afsæt i en basal, altopslugende menneskelig følelse, der kan være noget af det mest forfærdelige.

Genren er lyrik af Tom Kristensen, der levede i det tidlige 1900-tal i København. Han har skrevet værket Hærværk, hvor dette digt også stammer fra.

Teksten skal bruges til udarbejdes af mit eksamensprojekt, samt udarbejdelse af et didaktisk design med fokus på procesorienteret litteraturlæsning og remediering.

 

Deskription

Der skabes nogle dystre billeder af en verden i opbrud, samt næste apokalyptiske scener. Der gives en kort introduktion af følelsen af angst. Jeg får fornemmelsen af, at angsten er en livslang ledsager, der aldrig forlader en helt.

Jeg undres over, at vi ikke hører mere om angsten. Altså følelsen af angst fremfor de meget udadreagerende følelser, som beskrives. Min forventning til angst er, at den er meget mere indadvendt.

Det vigtigste forekommer mig at være forfatterens ønske om at komme ud med sine følelser. Sin frustration over at være fanget i sig selv.

Der sanses den altoverskyggende angst og hvordan alt er det samme – forfatteren ønsker kun at se noget nyt end den samme gamle trummerum, der er hans liv. Det er forfatteren selv, der agerer fortæller. Forfatteren bruger utroligt mange ord med negative konnotationer.

Forfatteren bruger udelukkende digtet på at beskrive hans egne tanker, hvilket efterlader læseren med at skulle udfylde forfatterens rum. Altså hvor befinder forfatteren sig, da han skriver digtet eller hvad er han inspireret af. Vi får heller intet aspekt om tid, men det er mere bare en strøm af tanker, der nedfælder sig på papir, men dog uden at være fuldkommen tilfældige.

Det overbestemte i teksten er Kristensens følelser og længsel efter et opbrud med livet som det er nu.

 

Reduktion

Tom Kristensen formår at skabe en vis puls i teksten ved at skabe endelsesrim i anden og fjerde vers i hver strofe. Dette skaber en rytme, hvor der virkelig bliver fokuseret på de ord, der indgår i disse rim: år, forgår ... Nød, død ... Flugt, Tugt.

Fokus kommer hurtigt til at dreje sig om disse ord. At essensen af digtet ligger i disse seks ord. Man kunne næsten forestille sig en tekst, hvori digtet bliver kogt ned til at KUN handle om disse.

Den titaniske beskrivelse af angsten i sin magt giver næsten et åndeløst billede ind i forfatterens sind.

De handlinger, der beskrives - skibskatastrofer, hærværk, død – giver meget voldsomme billeder på den mentale nethinde.

​

Fortolkning

Tolkningen af digtet må under alle omstændigheder fokusere ret kraftigt på det overbestemte tema, som digtet lader til at have. Der er kraftig fokus på angsten. Men der er et interessant billede på hvordan forfatteren oplever angsten – Det er mere end længsel efter at opleve noget andet end status quo i hans liv. Der er fokus på, at hvad end der skal ske, så skal det være voldsomt for at hive ham ud af hans oplevelser i København. (Gyldendal, 2014)

Men der er også næsten en dyrkelse i angsten. Fordi Kristensen lader den forløse med alle disse syner. Grænsende til det perfide i sin længsel efter at se verdenen brænde. Man kan næsten høre Michael Caines karakter, Alfred Pennyworth, fra Christopher Nolans ”The Dark Knight” sige: ”[…] some men just wanna watch the word burn!”

Hvis ikke det var fordi, at digtet er skrevet længe før Anden Verdenskrig kunne man hurtigt få en dårlig smag i munden, når man hører om hans længsel efter ”Menneskeracer paa Flugt” og ”Brændende Byer” – Men dette afspejler sandsynligvis Tom Kristensens egen oplevelse af Første Verdenskrig. Man kan læse digtet som værende næsten profetisk i den sidste strofe, hvor Anden Verdenskrig kan læses ind uden problemer – Dog er det at trække fortolkningen en anelse ud over hvad den kan holde.

​

​

Eksempel 2:

Så jeg tager flugten igen af Lars Skinnebach (Skinnebach, 2005)

Konkretion

Lars Skinnebach er en nyere, dansk forfatter. Forventningen er, at digtet handler om at komme væk fra verdenen, som vi kender den, baseret på titlen af digtet. Ydermere forventes det, at digtet indeholder et hurtigt tempo for at skabe en følelse af flugt.

Teksten skal, som Angst af Tom Kristensen, bruges til udarbejdes af mit eksamensprojekt, samt udarbejdelse af et didaktisk design med fokus på procesorienteret litteraturlæsning og remediering.

​

Deskription

Det springer i øjnene, at teksten er så fragmenteret og så flyvsk. Digtet kan læses på mere end en måde; både som en flydende tekst og i dets strofer, hvor ens pace unådigt bliver bremset hver eneste gang, der startes på en ny strofe. Der bliver ikke brugt korrekt grammatik eller stavemåde, men derimod en masse forkortelser. Sætningskonstruktioner bliver skåret midt over og gør tekstuniverset næsten staccato. Kohæsionen (Møller, 2002, s. 72) er[KW1]  virkelig udfordret, men det lader ikke til at gå ud over tekstens kohærens.

Jeg får lyst til at vide hvem der modtageren? Taler han til mig? Skal jeg flygte med ham eller taler han til en fiktiv modtager? Har jeg brug for Lars Skinnebach og har Lars Skinnebach brug for mig og i så fald hvorfor har han det? Antager han, at jeg har neuroser eller er der igen tale om en fiktiv modtager af dette digt, der ikke er læseren?

Det forekommer, at Skinnebach forsøger at komme med et budskab. Oplevelsen er meget intens med de førnævnte brud på ikke stavemetoder og sætningskonstruktioner, men måden hvorpå forfatteren skaber clusters (Maagerø, 2014) ved at lade stroferne stå så langt fra hinanden, får digtet til, rent visuelt, at fremstå meget mere fragmenteret. Skinnebach giver læseren hovedbrud med rent grammatisk og visuelt at angribe alle former for form, man som læser er vant til. Skinnebach leger med skriftsproglighedens affordances og hvad små ændringer, i hvad vi forventer, kan gøre ved vores opfattelse af teksten.

Digtet er udformet som Skinnebachs egne tanker og det lader til, at forfatterne er vores fortæller. Fortælleren vil gerne have modtageren (om det er læseren eller en fiktiv modtager er uvist) til at stikke af med ham. Samtidigt er det en strøm af tanker, hvor fortælleren henvender sig lidt mere bredt (vers 6-7) og udi ”rummet”.

Denne tekst synes meget underbestemt. Fortælleren siger meget, men der er ikke meget af det, der giver mening rent kohæsionsmæssigt. Der er meget, der er ladt op til læseren at fortolke eller selv kaste sin egen sociokulturelle væren ned over. Hvad er ”en pose guld” (vers 8)? Det kan være præcis det, forfatteren skriver, men det lader til at rumme så meget mere end det. Der kan læses meget ind i teksten, så den er næsten på ingen måde overbestemt i sin form.

 

Reduktion

Jeg vil gerne fokusere på, hvordan opbruddet i sætningskonstruktionerne er med til at skabe stemningen, hvor Skinnebach virkelig hamrer i gennem med sit budskab. At slå igennem til nogen eller noget. At ikke bare bryde med det system, der omgiver ham, men prøve at bryde selv skriften ned i sin proces. Skinnebach beskriver i vers 11 og 12, hvordan han længes efter biler, der styrter i havet. En Omvæltning af det system, som han kæmper mod. Status quo skal ændres. Denne ændring understreger han ved at bryde med alle gængse skrivemåder. Han fjerner det korrekte grammatiske og erstatter det med talesprog. Han fjerner sætningernes kohærens ved ikke bare at bide dem over, men endda bytte rundt på ord, så det er op til læseren selv at skabe koblingen. Eksempel: ”Hvorfor ik, vi ku hav det og hele det hele [min understregning]” (Skinnebach, 2005)

Her bryder forfatteren med kohærensen, både ved at bryde sætningskonstruktionen, men også ved at smide et ord for meget ind. Dette er et eksempel på hvordan tekstens sanses utroligt fragmenteret og med højt tempo.

​

Fortolkning

Der er så meget underbestemt i dette digt, at fortolkningerne kan gå i mange retninger. Snakker Skinnebach med sig selv og sine egne neuroser?

Værket for sig selv lader til at være en massiv samfundskritik. Hvordan ingen kan se det, som han ser; at vi skal ”vælte byen ned” (vers 2) – Vi skal nedbryde systemet før vi kan bygge op igen. Vers 6 og 7 kan tolkes på mange måder, men jeg laver koblingen mellem det 21. århundrede og om der er nogen dér, der kunne ønske sig mere kærlighed. En klar kritik af det individprægede samfund, der lader til at blomstre op omkring ham. At han skriver, at servietten er hans herre kan tolkes i retning af, at det politisk korrekte samfund er en restriktion på ham som kunstner. Han er presset ned i en kasse, hvor han ikke kan bevæge sig frit.

Han spørger direkte til læseren: ”Hvorfor ik”, når han siger, at vi skal komme med ham. Fordi sammen kan vi udrette store ting. Og som han slutteligt runder af med, så ”har vi brug for hinanden” (vers 17)