Madsen og Fanø (2010) præsenterer en metode at tilgå litteratur på, der drager kraftig inspiration fra Thomas Illum Hansens lærerfaglige analyse (2008), hvor det er modtagerens oplevelse med teksten, der er i fokus og ikke tekstens mesterfortolking.

​

Den fænomenologiske fremgangsmåde - som lærer

Ved at trække på Illum Hansens lærerfaglige analyse kan vi, som lærere, bearbejde teksten før mødet med eleverne, og denne metode er vigtigt, fordi læreren skal være i stand til at facilitere et fortolkningsrum, hvor alle elever kan byde ind med deres fortolkning af teksten, der bruges i klassen. 

For at være i stand til dette skal man som lærer have opbygget et vidensgrundlag omkring teksten/teksterne, der er i spil.

​

Den lærerfaglige analyse

Som led i ens forberedelse bør man som lærer lave en analyse af de tekster, man vil bringe i spil. Illum Hansen giver et godt bud på hvordan dette kan lade sig gøre:

​

​Førlæsning

Her stiller man sig selv spørgsmål omkring ens forforståelse af teksten.

​

Eksempler på spørgsmål:

• Hvad ved du om forfatteren?

• Hvad ved du om genren? 

• Hvad ved du om samtiden?

• Hvad forventer du af teksten?

​

Det er vigtigt at gøre sig selv opmærksom på hvad der kan influere ens analyse og fortolkning af teksten.

​

Gennemlæsning

Her kommer første gennemlæsning ind i billedet - Man læser teksten i gennem og igen stiller man sig selv nogle spørgsmål for at skabe en dybere forståelse for teksten i spil.

​

Eksempler på spørgsmål:

• Hvad ligger du mest mærke til ved teksten? Udseende, form, rytme, beskrivelse, etc.

• Undrer du sig over noget, i så fald hvad?

• Hvad oplever du?

​

Det er her de spæde første skridt på en fortolkning.

​

Genlæsning

I denne fase læser man teksten igen, men denne gang skal du lægge mærke til mere specifikke ting omkring den fiktive verden, der præsenteres i teksten

​

Eksempler på spørgsmål:

• Hvordan bliver den fiktive verden portrætteret?

• Hvem er fortælleren?

• Hvordan er teksten underbestemt?

  • Hvilke ting bliver ikke fortalt?

  • Hvilke "tomme pladser" har teksten?

• Hvordan er teksten overbestemt? 

  • Hvilke dele bliver understreget fra forfatterens side?​

  • Hvilke dele ligger op til symbolsk fortolkning?

​

Det er særligt vigtigt som lærer at gøre sig nogle overvejelser omkring tekstens over- og underbestemthed i denne fase. Det er her, hvor arbejdet med teksten i klasserummet kan få en retning. Hvilke temaer er vigtige at arbejde med i teksten, osv.

​

Fokuslæsning

I denne fase fokuserer man helt specifikt på hvilke dele af teksten, der er med til at understrege ens oplevelse i de to tidligere læsefaser.

​

Eksempler på spørgsmål:

• Hvilke steder i teksten understøttes dine tidligere iagttagelser?

• Hvordan er iscenesætter teksten sig selv?

​

Her skaber du grundlag for din fortolkning, der er næste fase.

​

Fortolkning

Her sammenflettes alle trådene i de fire første faser og med grundlaget fra de fire første faser kan der nu laves en kvalificeret fortolkning.

Det vigtigste lærerfaglige skridt er at gøre sig nogle overvejelser over hvilke muligheder for fortolkninger, der kan være i en tekst og prøve at anskue den fra ens elevers synspunkt.